Juleevangelit er i virkeligheden: Lukasevangeliet - Kapitel 2 - vers 1-20. Det lyder som følgende
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig
indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som
hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin
forlovede, som ventede et barn.
Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham
og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engle
frem for dem, og herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til
dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født
jer en frelser i Davids by; Han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er
svøbt og ligger i en krybbe." Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud
og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: "Lad os gå
ind til Betlehem og se det , som er sket, og som Herren har forkyndt os."
De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det,
fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad
hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var
blevet sagt til dem.
|